Nyt fra bestyrelsen til medlemmerne

Nytårsbrev 2015

 

Højbjerg den 30. december 2014

Kære medlemmer af DSA

Bestyrelsen for DSA sender hermed en hilsen med ønsket om et godt nytår til alle medlemmer.

Vi vil samtidig sige tak for det gamle, som snart rinder ud. Stor tak for deltagelse i de aktiviteter vi udbyder til jer.

2014 vil ikke mindst blive husket for turen til Normandiet, hvor vi oplevede 70 års dagen for landgangen. På mange måde en bevæget og oplevelsesrig tur. Mødte bl.a. nogle af de soldater, som havde deltaget i landgangen. De er efterhånden kommet op i årene.

 

Hvad sker så i 2015/16?

Sidst i april går turen til Andalusien. Der kan deltage 50. Der er tilmeldt 50.

I juni er der højskolekursus på Højskolen Østersøen, Aabenraa. Her er også fuldt hus, idet der er tilmeldt 76. Der kan måske være plads til en mere.

Så er bestyrelsen ved at undersøge om der kan arrangeres en tur til Israel til efteråret 2015 og en tur til Japan foråret 2016.

Der er tidligere meldt ud bl.a. på hjemmeside, at turen til Japan måske blev til efteråret 2015. Men det er rykket til foråret 2016, hvis vi kan komme der over til en fornuftig pris.

Vi håber at vi kan melde mere ud om ovennævnte rejser først i det nye år.

 

Årsmødet 2015 holdes fredag den 4. september på Gråsten Landbrugsskole, Gråsten. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Husk også at besøge hjemmesiden en gang imellem. Vi forsøge så vidt muligt at holde den ajour omkring foreningens aktiviteter.

 

Bestyrelse vil endnu engang ønsker alle et godt nytår. Vi glæder os til 2015.

Mange hilsner fra bestyrelsen/ Ole Kirk