Rejsebeskrivelse
fra turen til Cambodia
Af Carsten Christensen
Foreningen gennemførte med 19 deltagere i perioden 7/1 – 19/1 2012 en 13 dages studierejse til Cambodia.
Rejsen blev arrangeret og ledet af Niels Johansen, www.dumas-johansen.dk .
Dumas-Johansen har tidligere arrangeret ture for Danske Senior Agronomer og denne tur føjede sig til rækken af succesfulde og udbytterige rejser.
Niels Johansen var i Cambodia første gang i 1981 (2 år efter befrielsen fra Pol Pot rædslerne.)
Hans omfattende viden om og indsigt i Cambodianske forhold og historie kom deltagerne til gode under køreturene og i forbindelse med valget af spændende besøgssteder.
Phnom Penh bød på sightseeing, landbrugsskole, Toul Sleng fængslet, Det Kongelige Palads, Nationalmuseet og undervisningsprojekt (restaurant) med gadebørn.
Under busturen til kysten ved den Thailandske Golf lavede vi et spændende og uforberedt besøg hos en ris bonde.
I Kampot provinsen ved kysten, besøgte vi et krabbemarked, saltudvindingsanlæg, skole for handicappede og økologisk plantage med “bondegårdsferie”.
Der blev tid til en dase- og svømmedag i forbindelse med sejlturen til Kanin Øen. Her studerede vi også tangproduktion (pektin).
En lang køretur på 500 km. fra Kep til Siem Reap forudsatte overnatning undervejs i Phnom Penh.
Gennemsnitsfarten var ikke over 50 km. i timen, da vejene var meget dårlige p. g. af årlige oversvømmelser i regntiden. Undervejs besøgte vi teglværk, økologisk frugtproduktion, russisk marked, folkeskole. Hertil kom Niels Johansens spændende og oplysende beretninger.
Heldagsudflugt til Ankor Wat tempelkomplekset, som er verdens største og fra år ca. 900.
Besøg hos det danske ulandsprojekt www.ADDA.dk (Agricultural Development Denmark Asia) som er en NGO (Non Guvernement Organisation) der er startet på initiativ af Niels Johansen.
Vi besøgte 2 landsbyer med kvindeprojekter, der har som formål, med små midler, at højne levestandarten i de implicerede landsbyer. Disse besøg var for undertegnede turen højdepunkt. Vi oplevede glæde og optimisme og tro på fremtiden – på trods af fattigdom og meget små midler. De var et bevis på at bæredygtig udvikling kan etableres med få midler. Landsbyerne er ikke blevet rige, men de er på vej!
Man kan læse meget mere på www.ADDA.dk , men man kan også blive medlem af organisationen for kun 150 kr. pr. år.
Den sidste dag inden hjemrejsen bød på besøg i silkefarm med væveri og salg. Sejltur på vandingskanaler mellem landsbyer i kanten af Tonle Sap søen med mangrove bevoksning.
Det var en fantastisk tur i et land, som de fleste af os kendte meget lidt til i forvejen. Vi så megen fattigdom, men meget lidt egentlig nød – og det var ikke fordi vi var i turistområder. Niels Johnsen havde arrangeret turen, så vi virkelig kom om bagved og ud på de små jordveje.
Det kunne være spændende også at opleve Cambodia i regntiden, hvor alt er oversvømmet.
[ngg_images source=”galleries” container_ids=”2″ display_type=”photocrati-nextgen_basic_thumbnails” override_thumbnail_settings=”0″ thumbnail_width=”240″ thumbnail_height=”160″ thumbnail_crop=”1″ images_per_page=”20″ number_of_columns=”0″ ajax_pagination=”0″ show_all_in_lightbox=”0″ use_imagebrowser_effect=”0″ show_slideshow_link=”1″ slideshow_link_text=”[Show slideshow]
]
]