Egypten
Kortfattet referat fra studie- og ferietur til Egypten fra 29. oktober til 9. november 2004. (Hold 2).
Det var 38 forventningsfulde medlemmer og ledsagere, der landede i Cairo lufthavn natten mellem fredag den 29. oktober og lørdag den 30. oktober. Hvad mon vi skulle opleve?
Et kæmpestort land med en ufattelig stor fattigdom, men også mange store rigdomme. En utrolig gammel og spændende historie om de gamle guder og de mange Faraoer. Imponerende pyramider, templer, gravkamre og kæmpe obelisker. Topmoderne teknik ved Aswan-dæmningen. Et middelalderligt landbrug langs Nilens bredder. En forrygende trafiktæthed med sammenblanding af busser, taxaer, æseldrift og fodgængere i et totalt virvar.
LANDEFAKTA EGYPTEN
Areal: 1,002,000 km2
BNI pr. indbygger (2001): 1.530 USD
Forfatning: The Egyptian Constitution
Hovedstad: Cairo
Indbyggertal (2001): ca. 65,2 mio.
Religion: ca. 85% muslimer, ca. 15% kristne
Officielle navn: Arab Republic of Egypt
Sprog: Arabisk
Valuta: Egyptiske Pund
Vækst i BNP (realvækst 2001): 2,9%
Befolkningsvækst pr. år (2001): 1,8%
Dansk bistand i tal (2002): 90 mio. kr.
Gældssituation: Langfristet offentlig udlandsgæld i 1999: 25.998 mio. USD
Plantal (landeramme for bilateral bistand): 160 mio. for 2003
Udenlandsk bistand pr. indbygger (2001): ca. 19,3 USD årligt
Styreform: Demokratisk socialistisk republik
Statsoverhoved: Præsident Hosni Mubarak, tiltrådt 13. oktober 1981.
Vælges af parlamentet og godkendes efterfølgende ved en folkeafstemning.
Politisk ledelse/regering:
Præsident Hosni Mubarak
Cairo.
Cairo er den største by i Afrika og er i dag verdens næststørste by (efter Mexico City). Der bor ca. 16- 20 mill. mennesker og de er presset godt sammen, selv gamle kirkegårde er inddraget i beboelse.
Her stiftede vi bekendtskab med den egyptiske trafikkultur. Det var virkelig et kulturchok for os. På en gade med 5 vognbaner kører mindst 6-7 rækker biler og andre køretøjer. Man kører stærkt og det foregår med overhaling både venstre og højre om. Alt med tudende horn og hvinende bremser og med krydsende fodgængere ud og ind imellem bilrækkerne. Der er påstigning- og afstigning i farten på de mange minibusser, der kører som taxaer i pendulfart. Jo det var i sandhed underholdning for alle pengene.
Der var meget politi og militærkontrol i gaderne, og ved de store turiststeder var der ekstra politiopbud med kontrol af busser med spejle og hundepatruljer.
Der er rigtig mange slumkvarterer i byen. Der saneres meget i de faldefærdige boligkvarterer, så man kan huse den stærk voksende befolkningstilvækst, der for hele landet er på 1. million nye indbyggere for hver 9. måned. Det kan give op til 3 års fængsel at inddrage landbrugsjord til boligbyggeri. De fleste byggerier ser meget ufærdige ud. Det tager ofte mange år med at færdiggøre et byggeri.Det er også store flotte forretningsgader, men det er de fattige og nedslidte boligområder, der bed sig mest fast på nethinden. Vi fik oplyst at der i dag kun er ca. 25 jødiske familier tilbage i Cairo!
Det Egyptiske Museum.
Vi besøgte det Egyptiske Museum, der ligger midt i Cairo by. Det er meget stort og rummer mere end 136.000 genstande fra Egyptens oldtid.
Vor særdeles dygtige guide (Magda), gav os et godt indblik i de mange kunstgenstande og gav os en hurtig briefing i oldtidens historie.Det mest imponerende var den unge barnekonge, Tutankhamonsgravgods, hvoraf guldmasken var allermest fantastisk.
Keops Pyramiden og Sfinksen.
I udkanten af Cairo by ligger Keops pyramiden, der imponerer ved sin størrelse. Den er også Egyptens største af slagsen. Den er bygget ca. 2.500 år før Kristus. Den var oprindelig 146 m. høj, men er nu “kun” 137 m. Den består af 2.5 mill. stenblokke, der har en gens.vægt på 2,5 tons. Man regner med at den ikke er bygget af slaver, men af faglærte arbejdere.
I nærheden ligger Den store Sfinks og passer på pyramiderne. Den har menneskehoved og løvekrop og den er hugget ud af kalksten.Den har også en imponerende størrelse: 73 m. lang, 20 m. bred og ansigtet er 4,15 m. bredt.
Karnak Templet.
Der dækker et meget stort areal, er det mest overvældende af Egyptens monumenter. Man regner med at det tog mere end 2.500 år at bygge hele Karnak-komplekset. Mest imponerende var den store søjlegang, der dækker 6.000 kvadratmeter, hvilket giver plads til Peterskirken i Rom og Skt. Pouls Katedral i London. Der var i alt 134 søjler i 16 rækker. De midterste er 23 m. høje mens de yderste “kun” var 13 m. høje.
Abu Simbel.
De fleste af deltagerne startede en morgen kl. 4,00 fra båden og drog på en lang “ørkentur”. Vi kørte fra Aswan ca. 285 km ind i ørkenen. Da vi kom til vejs ende, var vi kun 40 km. fra Sudans grænse. Undervejs oplevede vi en særdeles flot solopgang. Her oplevede vi igen et stort byggeri, der var udført af Ramses 2. Det er det største og mest storslåede monument i Nubien. I modsætning til de andre templer var Abu Simbel ikke fritstående. Facaden var simpelthen mejslet ud i selve klippevæggen og var domineret af fire statuer af en ung, siddende Ramses 2. Inde i den centrale hal stod der yderligere otte statuer af kongen i en dobbeltrække overfor hinanden. Siderne i templet var overalt smykket med relieffer, der viser det store slag ved Karadesh.
Efter bygningen af den nye Aswan dæmning, gik en storstilet international redningsaktion i gang for at redde de mange historiske klenodier for at blive oversvømmet. Der kom hjælp fra 30 forskellige lande og man flyttede det store tempel 65 m. højere op. Man savede templet op i 2.000 store stenblokke, der blev nummeret, og samlet igen på det nye sikre opholdssted.
Kongernes Dal.
På vestsiden af Nilen besøgte vi Kongernes Dal. Her ligger langt de fleste af kongernes grave. Mange af dem er udgravede og åbne for publikum. Vi havde lejlighed til at se 3 af dem, bl.a. Ramses 3 grav. Den var meget velbevaret og er fantastisk smukt udsmykket med dekorationer på gravvæggene af dyr og fugle og mennesker i flotte farver. Gravene har været helt fyldte med mange vidunderlige skatte, hvoraf vi så mange inde på museet i Cairo. Det var hårdt arbejde at lave gravkamrene. Arbejderne blev ofte kun 30-35 år gamle.
De fik brud på arme, ben og rygge.Arbejdsholdene var opdelt i venstre og højre hold, og opdelt i forskellige faggrupper med stenhuggere, malere og folk der pudsede væggene før dekorering, m.fl. Mange af gravene er ikke udgravet endnu. Af hensyn til de mange turisters nedslidning af gravminderne, venter man nogle år med at udgrave nye grave.
Nilkrydstogt.
Det er svært at forestille sig en rejseform, som er mere behagelig end de 7 dage vi tilbragte på nilkrydsskibet: “Montasser-1 “.
Det var et flydende hotel med ca. 75 værelser fordelt på 3 etager. Desværre var værelserne i den underste etage meget generet af kraftig motorstøj, ligesom udsigten heller ikke var den bedste.Selve sejladsen foregik på en ganske smal og næsten bølgefri flod. Sejladsen var blød og glidende og uden søgang. Strækningen vi tilbagelagde på de 7 døgns tur var ca. 480 km. Langt den meste af tiden tilbringes ved kaj, i de byer og ved de monomenter som vi besøgte.
Meget af sejlturen foregik i dagtimerne, så vi havde rig lejlighed til at nyde udsigten fra soldækket. Det var spændende at følge den øvrige trafik på Nilen. Der er i alt ca. 300 nilkrydsskibe, så der er tæt trafik, og man sejler hele tiden i konvoj. Ved sluserne i nord for Luxor var der lang ventetid både på udturen og på hjemturen. Kampen om kajpladserne er stor, ofte ligger der 3-5 både ved siden af hinanden, så når man skal i land går trafikken ind gennem de øvrige både. Vi kunne hele tiden følge de indfødtes landbrugsarbejde ved flodsiden.
Det er altid mændene, der udfører landbrugsarbejdet med primitive redskaber. På grund af den skarpe sol bliver deres hud meget mørk og garvet. Kvinderne er i hjemmene og tager sig af husholdningen og børneopdragelsen og de har derfor en lysere hud.
Det sociale samvær.
Alle deltagerne blev hurtigt rystet godt sammen til én samlet enhed. Det startede allerede på hotel Oasis i Cairo, hvor vi slappede af den første dag, efter en meget sen ankomst natten forinden. Her var værelserne udført i en parklignende have og der var meget flotte omgivelser med plæner, haver, swimmingpool og et meget fint køkken og en god restaurant. Under de 7 dages sejltur på Nilen fortsatte den gode snak. Vi fik drøftet og belyst verdenssituationen, bl.a. omkring præsident-valget i USA og Arafats sygdomssituation. Den hjemlige kommunalreform blev endevendt fra Skagen mod nord og til Gedser mod syd. Der var mange gode minder fra Landbohøjskoletiden, som blev vendt en gang eller to. Mange tog solbad og enkelte boltrede sig i poolen, andre læste medbragt lekture. Nogle blev indviet i det meget vanskelige kortspil, der hed “Kryb”, så ofte blev det sent inden vi kunne løsrive os fra den gode stemning og komme til køjs. Glemmes skal heller den festlige udklædnings- og danseaften i saloonen, hvor fantasien næsten ikke kendte nogle grænser Turlederen checkede via en Quiz om alle deltagerne havde hørt efter i “undervisningstimerne”. Den forløb meget vellykket, idet hele 4 deltagere havde 9 rigtige ud ad 12 mulige svar.
Vision 2017.
I 1997 fremlagde den egyptiske regering “Vision 2017″. Et 50 siders langt dokument indeholdende analyser, planer og mål for regeringens udviklingsstrategi for de kommende 20 år. Papiret slog fast, at en sund privat sektor skal sikre den økonomiske vækst.
Citat:”Regeringen er hverken bonde, fabrikant eller handelsmand, men snarere en ærlig organisator, der skal sørge for et sundt miljø for økonomisk aktivitet”. Staten skal sikre de svageste i samfundet. Derefter opstilles der mål for en stigning i stort set alle sektorer. Den økonomiske vækst skal stige fra 5 til 7,6 pct. Landbrugsproduktionen skal stige med 4 pct. om året. Den årlige vækst i industrien skal op på 11 pct. Turismen skal stige fra 4 mio. til 27 mio. turister årligt. (Kommentar. Godt at vi besøgte landet nu – hvor der var så nogenlunde fremkommeligt). Boligforhold og byer skal forbedres. 5,4 mio. nye boliger skal bygges, og 44 helt nye byer skal opføres. Kun én ting skal stagnere.Befolkningstilvæksten skal ned på 1,3 pct., så der er under 80 mio. egyptere i år 2017!!
Efterskrift:
Under en middagslur på soldækket drømte jeg om alt det spændende, som min lærerinde i bibelhistorietimerne fortalte om hvad der skete for mange år siden her på Nilen, da Moses mor for godt 3000 år siden, satte den nyfødte dreng ud i en sivkurv for at redde ham fra at blive dræbt straks efter fødslen, som kong Farao havde befalet skulle ske med alle israelske drengebørn. I stedet tog Faraos datter sig af den lille dreng og lod drengens mor været amme for ham. På den måde overlevede Moses. Han blev senere Israels og jødedommens leder. Han førte det israelske folk over det røde hav. Og modtog senere de 10 bud på Sinai bjerget og han var anfører for israelerne under den 40 år lange ørkenvandring ud af Egypten og ind i Israel. Dengang jeg hørte den spændende historie, havde jeg ikke drømt at komme til at se og opleve Nilen, på denne livagtige måde.
Brønderslev den 20. november.
Tage Enevoldsen