Foreningens nye vedtægter godkendt og
vedtaget på generalforsamlingen 10. september 2004 på
Sydjyllands Landbrugsskole
§ 1. Navn.
DanskeSeniorAgronomer
§ 2. Formål.
DanskeSeniorAgronomer har til formål at fremme samarbejde om emner
af interesse for senioragronomer.
Det kan bl.a. ske ved at arrangere kulturelle og landbrugs-
orienterede senior aktiviteter, som ferie- og studieture,
højskoleophold m.v.
§ 3. Medlemmer.
1. Aktive medlemmer.
Som aktive medlemmer kan optages jordbrugsakademikere udgået fra
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole eller tilsvarende
universiteter i udlandet.
2. Passive medlemmer.
Som passive medlemmer kan optages ægtefæller efter afdøde aktive
medlemmer og senior husholdningskonsulenter.
§ 4. Årsmøde.
Årsmødet er Danske Senior Agronomers højeste myndighed. Det
afholdes fortrinsvis i juli kvartal.
Årsmødet er åbent for alle medlemmer, men kun de aktive
medlemmer har stemmeret.
Indkaldelse til årsmødet skal ske pr brev / mail til alle
medlemmer med mindst 1 måneds varsel.
Årsmødets beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed.
Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal skriftligt
være formanden i hænde senest 14 dage før dette.
Dagsorden for det ordinære årsmøde skal mindst indeholde
følgende:
- Valg af dirigent og stemmetællere .
- Bestyrelsens beretning og aktivitetsplan for det kommende år
ved formanden.
- Regnskabsberetning og budget ved kassereren.
- Indkomne forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.
- Valg af 1 revisor og 1 suppleant.
- Eventuelt.
Der udarbejdes et beslutningsreferat fra årsmødet, som
attesteres af dirigent og referent.
§ 5. Økonomi, regnskab.
Foreningens indtægter fremskaffes ved medlemmernes kontingent
samt evt. brugerafgifter ved arrangementer.
Regnskabsåret er 1. juli til 30. juni.
Regnskabet revideres af 2 revisorer, der vælges for 2 år ad
gangen.
§ 6. Bestyrelsen.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som i
fællesskab tegner foreningen.
Valgperioden er 2 år.
Forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer fremsættes på
årsmødet, eller fremsendes til formanden senest 5 dage forinden.
Valg foretages ved skriftlig afstemning blandt de
stemmeberettigede deltagere i årsmødet.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand,
sekretær og kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og kan efter
behov nedsætte arbejdsgrupper med særlige opgaver.
Der udarbejdes et beslutningsreferat fra alle bestyrelsesmøder.
§ 7. Vedtægtsændringer/ophør.
Vedtægtsændringer skal vedtages på årsmødet ved almindelig
stemmeflerhed.
Beslutning om foreningens ophør skal vedtages ved almindelig
stemmeflerhed på 2 årsmøder.
De 2 årsmøder skal afholdes med mindst 1 måneds og højest 3
måneders mellemrum.
Ved ophør tilfalder en eventuel formue Dansk Agronomforening.
Disse vedtægter, der er godkendt på årsmødet den 10.
september 2004, afløser vedtægten fra det stiftende møde den 3.
november 1988, der er ændret den 7. september 1989, den 5.
september 1995 og den 2. september 1997. |