Rejsen til Provence  den 23. til 30. april 2005 Provence har næsten evig sol og vidun- derlige landskaber. Der er en enestående frugtbarhed, Europas dybeste canyon, uberørte landsbyer, der klamrer sig til bjergsiderne og storbyer med historiske monumenter og seværdigheder og den eksotiske Riviera med palmer, subtropisk bevoksning og dejlige badestrande. Alt det og meget mere fik vi med os hjem i bagagen. Vores superdygtige guide, Ejnar Groth Rasmussen fortalte med stort en- gagement og charme om franskmændene og Frankrig. Vi havde en fantastisk uge med godt socialt samvær, et godt humør og en forrygende høj latter.

Arrangør: Danske Senior Agronomer. Rejsearrangør: Dumas- Johansen Rejser, Auning. Rejseguide: Ejnar Groth Rasmussen. Turleder: Johannes Rosendahl, Vejle. Referat: Tage Enevoldsen, Brønderslev. + en fremhævet, grøn tekst betyder, at du kan læse mere om denne del af turen ved at klikke på logoet eller teksten

35 forventningsfulde senioragronomer med ledsagere fløj fra København kl. 9.25.
Ankomst kl. 11.50 til Nice, hvor vi blev modtaget af vores rejseguide: Ejnar Groth Rasmussen.

Vi kørte straks ud på turen langs med Middelhavet med retning mod sydvest. Foråret var længere fremme end hjemme, men det var ikke alle træer og buske, der var sprunget ud endnu. Det var meget luksusområder vi kørte i med store huse og villaer i millionklassen.

Vi spiste frokost i en hyggelig restaurant, der lå op ad bjergsiden.

Efter frokost fortsatte vi turen til St. Tropez. 
Det er en meget berømt og kendt bade- og turistby i den helt dyre stil. I højsæsonen er der ikke til at komme til for de meget mondæne turister. St. Tropez var oprindelig et stille fiskeleje, indtil Birgitte Bardot, Françoise Sagan og andre berømtheder, der var på mode i 1960-erne, opdagede stedet og i årene, der fulgte, trak hele jetsættet med sig. Vi gik en tur i byen og så på forretninger og lystbådehavnen. Her lå en masse store, dyre motorbåde, hvoraf de dyreste kostede op til l00 mio. kr. På hjemturen besøgte vi bymuren, hvor der var indsejling til byen. Her er en masse meget dyre lejligheder med udsigt ud over havnen.

Der kommer mange rige pensionister både fra Frankrig og fra Danmark i dette mondæne område.

Vi ankom til en mindre by: St. Maximin ved aftenstid. Her skulle vi bo på hotellet i 3 nætter.

(På den følgende dags bustur) fortalte Ejnar Groth Rasmussen fortalte en del om Frankrig og franskmændene i almindelighed og Provence i særdeleshed.

I dette område mødte vi mange motionister, der løb eller cyklede enten enkeltvis eller i store flokke. På grund af Tour de France er cykelløb meget populært på motionsplan. Ofte kører mændene søndag formiddag et par timer på motionscyklen, mens konen forbereder søndagsmiddagen.

Vi havde et ophold i byen Aix-en-Provence med 125.000 indbyggere. Byen var tidligere hovedstad for Provence. I dag er den bispesæde, universitetsby og rammen om årlige musik-festspil. Der udøves megen musik i byen af Mozart, Händel, Debussy og Strauss. Der var en meget flot gammel bydel med brolagte gyder, yndefulde pladser med piskende springvand, huse og palæer i barok og rokoko og rigt udskårne porte og døre.

Den kendte kunstmaler Paul Cézanne (1839-1906) blev født her og arbejdede her med sine malerier i et langt liv. Han besteg højderne i byens udkant og malede herfra den mægtige bjergkæde Sainte Victorie, som i dag kun omtales som Cézannes Bjerg.

Vi fik for første gang lejlighed til at stifte bekendtskab med den franske markedsstemning på byens frugt- og slagtertorv. Her var mange fristelser.

Efter at have spist den medbragte frokost- pakke fik vi en sejltur på Middelhavet. Det var en flot tur, men meget voldsom. Der var meget store bølger, som kastede båden fra side til side. Et par af deltagerne måtte døje med søsygens plager. Vi sejlede ind i flere slugter inde på kystsiden, hvor vi så søndagsturister gå ture i bjerglandskabet. Vi så også flere bjergbestigere, der kravlede op ad de stejle bjergsider.

Sidst på eftermiddagen returnerede vi til hotellet. De fleste gik en tur til den store katedral for at høre orgelmusik, men da det var meget koldt i kirken, gik de fleste ret hurtigt tilbage til hotellet.

Mandag den 25. april.

Vi besøgte et plejehjem i Carces , der hed les Jardins de Sainte Baume . Her viste lederen af sygeplejen og lederen af køkkenet os rundt.

Plejehjemmet var en privat institution. 60 % af alle plejehjem er offentlige og 40 % er private. Det var et meget velorganiseret plejehjem, hvor der var hygge på stuerne og i det flotte haveanlæg.

Plejehjemmet ligger i rigtig flotte omgivelser og derfor kommer der mange beboere helt fra Versailles-området.

Ca. 20 % af de ældre kommer på plejehjem og 80 % bliver i hjemmet.

Næste besøgssted var klosteret: Du Thoronet.

Klosteret blev etableret i 1136 og tilhørte cistercienserordenen, hvor man dyrkede den strenge benediktinerregel. I Danmark har vi haft cistercienserklostre i Sorø, Vitskøl, Øm og Løgum.

Klosterordenen var meget streng, munkene skulle leve meget ydmygt og der var overhovedet ingen udsmykning i klosteret. Alt ude fra verdenen var taget væk.

I gamle dage var der plads til 40 munke. Omegnens landmænd kom og dyrkede jorden, som aflønning fik de kosten. Disse landmænd blev ca. 20 år ældre end de andre landmænd, fordi de var afsondret fra de ydre påvirkninger på godt og ondt fra den omgivende verden.

I dag fremstår klosteret delvis som en ruin, men vi fik 'et godt indtryk af den meget puritanske leveform som munkene havde anvendt.

Herefter besøgte vi vindomænet: "Sainte Croix" . Det var en stor meget velordnet vingård. Ejeren, der var fjerde generation på gården, fortalte på interessant vis om bedriften.

Vi fik til aperitif serveret en kølig muskatvin med forskellige hjemmelavede snacks og til den meget lækre frokost kunne vi nyde rose-, hvid- eller rødvine.

Han sælger ca. halvdelen af vinen fra sin gårdbutik til en pris af ca. 5 Euro pr flaske. Den øvrige vin får han kun 3 Euro for, så i gens. får han 4 Euro pr produceret flaske.

Det var et rigtig godt besøg hos en meget dygtig fagmand, som udelukkende producerede vin af allerbedste kvalitet. Han var også blevet tildelt mange store priser og medaljer igennem årene.

Vi sluttede dagen med et besøg på en børneskole med 160 elever i Carces. Der er 6 klasser indtil 11-12 års alderen. Vi var først inde i en klasse, hvor eleverne var ca. 11 år gamle. Det er sidste år de går i denne skole. Der var 29 elever i klassen. De går i skole fra 8.30 til 16.00.

Eleverne stillede op på rækker og geledder i skolegården og blev afhentet af læreren. Eleverne rejste sig op, når læreren kom ind i klasserummet. Den var en meget fin disciplin i klassen. De har skolepligt til de er 16 år. De er 18-19 år når de får studentereksamen.

Vi besøgte også elever i en mindre klasse og eleverne i begge klasser havde lejlighed til at stille spørgsmål til vi danskere.

Det var en god og morsom oplevelse at opleve, hvor interesserede eleverne var i danske forhold.

Besøget sluttede på behørig vis, med at både de franske elever og vi danske sang vore nationalsange, så der var ikke et øje, der var tørt ved afskeden.

I dag kørte vi nordpå efter byen Bajols. Her kan om sommeren være 32- 37 grader C. Her i området var der i gamle dage mange garverier, hvor man garvede kohuder. Det skyldes de mange vandløb, hvor man kunne skylle garvesyren bort. Der var også mange offentlige vaskepladser, med forskellige stenbassiner. hvor byens koner gik hen og vaskede deres tøj.

Der er mange vinmarker i dette område. Vi fik oplyst at de holder vinstokkene lave, så de kan få et godt mikroklima. Det giver større bær.

Der er mange nyplantede oliventræer i området. Oliventræerne klippes hvert år og det havde netop fundet sted, da vi var der.

På grund af den lave nedbørsmængde er der stor fare for skovbrande i Provence. De har beholdere med store vandmængder stående midt om i de skovbeklædte bjergområder, og der er et stærkt beredskab af helikoptere, som omgående sættes ind ved en brandsituation.

Vi kørte nu i bjergområder. Der var ingen vindyrkning, men der er en del spredte landbrugsarealer. Vi så også snedækkede bjergtinder i horisonten.

Vi besøgte en kvindelig gedeavler, som har 60-70 malkegeder. Hele mælkeproduktionen bliver forarbejdet til ost på eget mejeri.

Bruttoindtjeningen på ostesalget ligger omkring 12.000 kr. pr måned. Dertil kommer et årligt tilskud på 12.000 kr. Så konklusionen må være at det er en meget lille nettofortjeneste der bliver til gedeavleren.

Der er 3 andre gedeavlere og 2 fåreavlere i området, som hun har et vist samarbejde med.

Gedeavleren er 51 år gammel, og hun tror ,at hun bliver den sidste generation på familiebruget, da hendes sønner ikke har lyst til at tage over. Selv har hun igennem 25 år arbejdet hver dag uden ferie og har desuden et par unge mænd til at hjælpe på deltid.

Vi besøgte en trøffelbonde, hvor produktionen var sat i system. På farmen der var på 38 ha., kunne han "avle" 150 kg trøfler.

Trøffelavleren har får og kvæg på sin gård. Han driver også en restauration, hvor han underviser i den bedste udnyttelse af trøflen.

Trøfler er kaldt det sorte guld. Den har nærmest opnået kultstatus. Der hviler et skær af romantik og mystik over trøffeljægere og den hemmelighedsfulde handel med trøfler. Trøffeljægerne arbejder i det skjulte sammen med sin hund og vogter nidkært over finde stederne.

Købere strømmer til berømte trøffelmarkeder i Provence dels for at opleve stemningen dels for at betale anseelige beløb for det sorte guld. Næsten al handel med trøfler, er "sort".

Vi kørte fortsat i flot bjerglandskab og kom til en kæmpestor kunstig sø i nærheden af Moustiers Sainte Marie. Her indlogerede vi os på et dejligt hotel i udkanten af byen.

Sidst på eftermiddagen gik vi på opdagelse på byens øl- og kaffebarer og der blev også tid til at studere den lokale fajanceproduktion. Det var en meget charmerende by med meget stejle gader og en elv, der rislede gennem byen.

Straks fra morgenstunden kørte vo- res meget dygtige og samvittigheds- fulde chauffør en meget flot køretur op i de høje bjerge. Her oplevede vi Europas dybeste Canyon, hvor der enkelte steder var 800 meter mellem vejniveau og flodsengen. Kløfterne er dannet af flere tusinder års slid af floden. Vejen er udhugget i klipperne langs med floden. Det var en kæmpe stor naturoplevelse. Der var vist ikke mange af selskabet, der var klar over, at der var så dybe Canyons i Proven- ce. Her var nogle udsigter, der sagde spar to til alt, hvad vi hidtil havde oplevet.

Vi kunne se over til bjergtinder, der var 2.500 meter høje. Vores chauffør kørte af nogle meget vanskelige og stejle veje, som der ikke er ret mange turistbusser, som får adgang til. Mange steder var der kun plads til en bil ad gangen, og der var lange passager hvor der ikke var noget autoværn ned til de dybe kløfter. Solens stråler kunne rigtig få de mange farver frem i de mange granitarter. Der var mange vandløb/elve, men de fleste var helt udtørrede på grund af den langvarige tørke.

I området så vi mange pinjetræer, der var bevoksede med mistelten, som er en snyltende busk med grønne, gaffelformede grene og stedsegrønne læderagtige blade. I Danmark er mistelten mere sjælden, men den kendes fra den nordiske mytologi og den blev tidligere anvendt som medicin mod mange forskellige sygdomme. I de senere år er den især blevet forbundet med jul og kærlighed - at blive kysset under en mistelten.

Vi fortærede vore frokostpakker i den smukke natur og fortsatte køreturen i de meget flotte bjerglandskaber.

Sidst på eftermiddagen kom vi til byen Grasse, og her besøgte vi parfumefabrikken "Fragonard"

Her fremstiller man parfumer. duftevand. sæber. barbersprit m.v.

Der er 500 grundtyper af parfumer, som så blandes i forskellige forhold. En parfume kan indeholde mellem 50 til 80 forskellige baser. Der forskes meget i allergi og parfume. Vi sluttede det interessante besøg af med at få forskellige dufteprøver og endelig blev der mulighed for at købe at de mange færdige produkter.

Sidst på dagen kørte vi ind til Nice. Det var en meget flot by med store parker og private haver i forstæderne og kæmpestore, dyre villaer i bymidten.

Vi blev installeret på Hotel de Madrif, hvor vi boede de sidste 3 nætter.

I dag kørte vi på en heldagstur til lilleputstaten "Monaco"

Vi besøgte Oceanografisk Museum (til ære for Cousteau). Det var et stort og flot indrettet museum i 3 etager. Der var en hel symfoni af forskellige fiskearter i store og små bassiner. Der er ca. 4.500 fisk fra alle verdenshave. Efter en renovering hører akvariet til et af de største og smukkeste i hele Europa.

Der var en stor særudstilling om havforskeren Jacques-Yves Cousteau (1910-97), der var fransk havforsker, forfatter og filmproducent. Han har skrevet mange bøger og lavet mange tv-film om sit enestående arbejde på de store havdybder. Han var direktør for museet fra 1957-88.

Vi besøgte også den hvide domkirke St.- Nicolas, hvor vi så gravstederne for hele den store fyrstefamilie bl.a. med Grace Kelly og hendes for nylig afdøde mand: Fyrst Rainier 3, som var smykket med smukke blomster,

Ved middagstid så vi vagtskiftet ved fyrsteslottet. Det var meget farverigt, men kunne dog ikke imponere en tidligere garder fra Den Kongelige Danske Livgarde.

Vi var på en rundtur med et turisttog i hele bymidten, hvor vi rigtig fik lejlighed til at se og beundre de mange flotte og meget eksklusive bygninger. Under rundturen så vi, hvorledes man havde travlt med at opsætte autoværn, som skulle bruges som beskyttelse for tilskuerne til Monte Carlo løbet, som snart skulle løbe af stabelen. Vi hørte, at rige amerikanere betaler og til 100.000 kr. om dagen for at leje en udsigtslejlighed, hvorfra man kan følge det hurtige bilræs, hvor man kører helt op til 270 km i timen.

På halvøen Cap Ferrat besøgte vi en milliardærvilla, der var opført af den lidenskabelige kunstsamler, baronesse Betrice Ephrussi de Rothschild, der var datter af direktøren for Bank of France, og gift med en meget rig bankier. Hun købte ca. 7 ha af halvøens jorder i 1905 og opførte huse og anlagde en pragtfuld park. Det tog 7 år at bygge den flotte villa i renæssancestil. Der var ikke mindre 20 til 40 arkitekter sat på opgaven. Hun samlede en meget stor kunstsamling i villaen, som overvejende består af porcelæn fra Tyskland, Italien, Kina og mange andre lande. Samlingen var skabt på hendes mange kunstrejser rundt til de mange lande.

Da baronessen døde i 1934 overtog kunstakademiet administrationen af villaen, og den blev åbnet for publikum. Der er ca. 120.000 besøgende årligt.

Den store park var udformet som et skibsdæk og opdelt i 7 forskellige haver: Spanske, Florentiner, Iapidary, Japansk, Eksotisk, Provencal og en Rosenhave.

Besøget fin en meget fornem afslutning foran pragtvillaen, hvor der var en meget smuk vandfontæne. Her blev afspillet et smukt musikstykke af den italienske komponist G. Rossini i takt med et" vandorgel" i fontænen, så vandstrålerne blev styret i takt med musikkens op- og nedture. Det var en meget smuk og sjælden oplevelse.

Da vi vendte tilbage til Nice sidst på eftermiddagen sluttede vi med en spadseretur langs strandpromenaden ud til Middelhavet. Temperaturen var omkring 25 grader og det havde lokket de første strandløver og badenymfer ud på stranden. Ja enkelte vovede sig ud i det første forårsbad.

Første besøg var på Marc Chagall Museet , som ligger i et villakvarter i Nice. Vi kørte en lille omvej dertil, så vi rigtig fik lejlighed til at se de store, gamle villaer i millionklassen.

Vi beundrede de mange flotte farvestrålende kunstværker på museet, bl.a. 17 kæmpestore værker med bibelske motiver og sluttede med at se nogle imponerende glasarbejder, som er blandt nogle af de allermest betydningsfulde værker fra hans hånd.

Da vi kørte fra museet, kørte vi forbi Henri Matisse Museet. Han levede fra 1869 - 1954. Han lod sig også stærk inspirere af Rivieraen. Han blev en af Europas største kunstmalere. De mest kendte værker er: Livsglæden, Det røde værelse og Dans II.

Vi fortsatte med at køre i forstaden til Nice og beundrede de mange flotte villahaver med appelsin og citrontræer, platantræer og mange blomstrende buske og træer, bl.a. Judastræer, med mange flotte blå blomster.

Vi besøgte en kirkegård, hvor vi så hvorledes den var opbygget med gravkamre og store gravstene på en hel anden måde end vi kender fra Danmark. På en dag i oktober mindes man alle afdøde overalt i Frankrig og alle gravminder bliver pyntet med krysantemummer.

Vi fik en 40 minutters tur med togbane rundt i gaderne og på strandpromenaden. Temperaturen lå omkring 25 grader C. og det havde lokket mange folk ud på gaderne. Der var fyldt af folk på fortovsrestauranterne, der nød frokosten med et glas kølig rosevin. Musik fra flere orkestre var med til at løfte stemningen op i de smukke og eksklusive omgivelser.

Vi tog en hjertegribende afsked med vor meget dygtige chauffør, som havde sørget for en god og tryg kørsel, men derudover havde han med stor begejstring og kærlighed til sin landsdel fortalt os en masse om alt det. vi så på turen, hvilket var medvirkende til at vi fik en rigtig god oplevelse, der lå langt ud over, hvad vi kunne forvente.

Fredag aften spiste vi en afslutningsmiddag på en hyggelig italiensk restaurant i den gamle bydel. Her tolkede Knud Møller Nielsen deltagernes tak til Johannes Rosendahl og Ejnar Groth Rasmussen for en strålende god tur.

Johannes Rosendahl takkede på deltagernes vegne Ejnar Groth Rasmussen for hans enestående gode ledelse af turen. Vi kunne tydeligt mærke hans store kærlighed og kendskab til Frankrig efter knap 30 års ophold i landet. Vi havde suget hans store viden om landet og landskabet til os. At alt blev fortalt med et lyst glimt i øjet og med stor charme, er medvirkende til, at vi aldrig vil glemme de mange store oplevelser. Vi er vist mange, der håber at Danske Senior Agronomer vil arrangere en tilsvarende tur til Nordspanien med Ejnar som guide.

Lørdag var hjemrejsedag. Sidst på eftermiddagen kunne vi i Københavns lufthavn sige farvel og tak for en dejlig uge i et godt kollegialt og socialt samvær. Alle havde ydet deres bedste til, at det blev en ferie, vi vil tænke tilbage på med stor glæde og taknemmelighed.

Brønderslev den 12. maj 2005.

Tage Enevoldsen