Rejsebeskrivelse
fra Paraguay 2010Af Carsten Christensen
Foreningen gennemførte med 35 deltagere i
perioden 6/11 – 23/11 2010 en 18 dages studierejse til Paraguay og
Brasilien.
Turen blev arrangeret og ledet af
ParaguayRejser, som er et familieselskab ejet og drevet af Ove
Madsen, Gjern (faderen) samt Jan Madsen og Beatriz, der bor i
Beatriz’s barndomshjem i Paraguay og derigennem har fantastiske
kontakter og uforlignelig viden om Paraguay og Sydamerika.
Det blev en tur med enkle og jævne
hoteller (i alt 9 forskellige) samt rigelig og lækker mad på enkle
restauranter eller med familiens lækre hjemmelavede specialiteter og
madpakker.
Der blev ikke sparet på oplevelser og
informationer såvel i- som udenfor vores lækre luksusbus, hvor Lali
sørgede for at dække vort behov for småfornødenheder (morgenbitter,
kaffe, småkager, bolsjer og vand).
Vi så de store seværdigheder og kom tæt på
almindelige mennesker og dagligt liv i Paraguay. Ind imellem fik vi
en god snak med interessante og overraskende forskellige
rejsefæller.
Mest af alt oplevede vi nogle enestående
værter i Beatriz og Jan, som ud over at drive rejsebureau også var
ildsjæle for at udvikle deres landsby og deres land. Vi fik deres
engagerede mening om landets korruption og politik og den slunkne
kommunekasse. De var utrættelige til at fortælle og sørge for os
under denne enestående og uforglemmelige tur.
Turen i korte træk:
Med super luksus bus tværs gennem det
sydlige Brasilien (1.000 km) hvor de store marker og den høje
frugtbarhed gjorde et stort indtryk på os (op til 5 afgrøder på 2
år). Sukkerrør, majs, sojabønne, tobak, hvede. Alt markarbejde
foregik langs højdekurverne for at undgå vand-erosion.
Langs vejene sås lejre af "jordløse
bønder", der via politisk pres i form af besættelse søgte at opnå
tildeling af jord.
Ciudad del Este.
Klondykeby anlagt i forbindelse med kraftværket i 1958. Ligger hvor
grænserne mellem Paraguay, Brasilien og Argentina mødes. Der foregår
en betagende, skræmmende og imponerende grænsehandel med især
kinesiske elektronikvarer og hvor der svindles og fuskes med
toldregler.
Omkring byen er der også store
naturoplevelser. Fredet nationalpark på 190.000 ha. Iguacu
vandfaldene med 270 fald over en strækning på 3 km og en faldhøjde
på 80 m. (1800 m3 / sec).
Vi så faldene både fra Brasiliansk og
Argentinsk side samt fløj over dem og sejlede under dem.
Itaipu kraftværket hvor faldene i floden
Parana er tæmmet og hvor 20 turbiner tilsammen producerer 14.000 MW.
2 turbiner leverer 75% af strømmen til Paraguay. Resten aftages af
Brasilien. Verdens største kraftværk ejes ligeligt af Paraguay og
Brasilien.
Nybyggere i urskoven:
Beatriz’s fader fik i 1957 (efter værnepligten) tildelt 25 ha urskov
i Mallorquin. Der blev udleveret økse, salt og olie og så var det
ellers med at komme i gang som husmand og med at stifte familie. De
fik 9 børn og han fredede 10 ha af urskoven for eftertiden. Dette
husmandsbrug er nu base for familiens rejsebureau og vi besøgte
stedet 2 gange, Den ene gang med besøg hos borgmester og i skolen.
Asuncion er hovedstaden i
Paraguay og er en gammel koloni by ved floden Paraguay, som længere
mod syd løber sammen med Parana og derefter udmunder i Atlanterhavet
ved Buenos Aires, 1000 km mod syd.
Vi besøgte indianerstammen Maka, hvor vi
så rituelle danse og hvor vi fik en demonstration af indianernes
store musikalitet i deres baptist kirke.
I Chaco området så vi en kæmpe mælkefarm
med krydsningskøer (75% HF og 25% Brama). Kødkvæget Brangus er
krydsning mellem Brama og Angus.
Bella Vista ligger i det
sydlige Paraguay ved Parana floden og i et område hvor der er rester
af Jesuitternes missionsstationer. (1560-1770) Vi vandrede i urskov,
så på mata-te produktion i tyskejet fabrik, der også organiserede
faglig hjælp til nabolandmænd. Vi besøgte SOS børneby, så på lille
privat virksomhed med soya produkter og vi sejlede på floden.
Turen sluttede i Brasilien hvor vi havde
et døgn med mulighed for at bade i Atlanterhavet.
Igen en fantastisk tur med store
oplevelser for medlemmerne af Danske SeniorAgronomer.








Yderligere billeder kan ses på adresserne: